Afsked med Kikki.

Desværre for Klinik Socius har Kikki valgt at stoppe hos os. Kikki vil have sidste dag allerede på fredag d. 20.05.22 da hun resten af måneden vil holde velfortjent ferie.

Kikki har været en uvurderlig del af Socius fra første dag. Hun vil blive utroligt savnet på klinikken og i vores hverdag. Socius havde ikke været Socius uden Kikkis store indsats, som jeg er hende dybt taknemmelig for. 

Jeg ønsker Kikki og hendes familie alt det bedste. Og holder ‘en fod i døren’ i tilfælde af hun skulle fortryde😉

Samtidig byder vi velkommen til Maria Tjell som nu vil passe telefon, mail og kontoret på klinikken. Maria er uddannet sundhedsservice sekretær, og kan hjælpe med det praktiske omkring jeres forløb og aftaler på klinikken.

Den øvrige del af administration og drift ligger for en stund hos Maria Pico. Derfor vil der også kunne opleves lidt længere responstid – heldigvis er der en anden løsning på vej (jeg ved I alle er mega tålmodige med mig i forvejen, TAK)❤️

Bogholderiet, fakturering og opkrævning er outsourcet og varetages nu af søde Vibeke fra Damsgaards Bogholderi. Spørgsmål til indholdet på fakturaer, refusion mm skal forsat rettes til klinikken.

Glædelig jul🎄

Julefreden begynder at sænke sig, og i eftermiddag lukker klinikken ned for juleferien.

Vi sender Kikki på lang juleferie, så administrationen og telefonen vil være lukket frem til Nytår. Hvis du i perioden har brug for at kontakte os, send da gerne en mail – vi svarer så hurtigt vi kan, da vi tjekker mails løbende.

Lotte, Bettina og Maria arbejder enkelt dage mellem jul og nytår, så har du en aftale i den periode skal du ikke blive nervøs😉

Lægerne er alle på velfortjent ferie frem til uge 1. Recepter og konferencer i forbindelse med aftaler mellem jul og nytår dækkes ved vores interne vagtfunktion.

Har du eller dine pårørende behov for akut lægehjælp findes links herunder.

Jeg vil takke alle klienter, samarbejdspartnere og pårørende for et helt fantastisk 2021. Socius er vokset til alt det jeg drømte om, og med et stærkt fagligt og alsidigt team, vil vi i 2022 stræbe efter at blive endnu bedre.

Vi glæder os til at byde vores nye speciallæge i Almen medicin Eva ordentlig velkomme, og til at vores socialpædagog Bettina sparker gang i højt kvalificeret forældrevejledning og psykoedukation, både i klinikken og online.

Anja og Lotte bliver også færdige med deres DAT-uddannelse i foråret.

På vegne af Kikki, Henning, Bent, Anja, Dorthe, Eva, Lotte, Bettina ønsker jeg jer alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Maria Pico Almsgaard

AKUT KONTAKT:

Pillepas

Når du skal have din medicin med på ferie…

Medicinsk behandling af ADHD sker oftest med med centralstimulerende medicin der tilhøre gruppen af euforiserende stoffer. Derfor er et såkaldt pillepas nødvendigt for at kunne dokumentere brugen af denne type medicin på jeres rejse.

Følgende er derfor vigtigt når I planlægger ferie udenfor landet grænser:

  • Undersøg først om din medicin fremgår af listen over euforiserende lægemidler – vær opmærksom på, at listen kun indeholder lægemidler, der er på markedet lige nu.
  • Er det tilfældet, kan du bestille pillepasset online eller henvende dig direkte på apoteket.
  • Er dit lægemiddel ikke på listen, behøver du som udgangspunkt ikke pillepas. Hvis du mener, at dit lægemiddel er euforiserende, kan du undersøge, om lægemidlet findes på Sundhedsministeriets liste over euforiserende lægemidler. Du kan med fordel spørge på apoteket eller apoteket.dk.

Vi på kontoret ønsker alle en rigtig dejlig sommer.

Træn din mentale fleksibilitet

Kognitiv, eller mental, fleksibilitet er evnen til at kunne håndtere ubehagelige og uønskede tanker og følelser. Disse tanker og følelser kan håndteres ved at ændre eller fastholde en adfærd, der er mere hensigtmæssig ud fra dine egne ønsker og værdier.

Mentaltræning er et begreb, der fx. bliver brugt i forbindelse med sport eller uddannelse. Når sportsudøverne eller den studerende træner sig selv mentalt, for at blive bedre til at præstere på hver deres felt. Det kan være idrætsudøveren, der skal kunne håndtere presset i en konkurrencesituation. Eller den studerende, der har brug for at lære mentale strategier for at klare sig bedre i eksamenssituationer.

I begge tilfælde trænes den mentale fleksibilitet, så de bliver i stand til at se flere løsninger på samme problem, for derefter at kunne vælge det mest hensigtsmæssige første gang. Mental træning kan også bruges i mange andre sammenhæng. Fx. ved stress eller hvis man har et ønske om bedre at kunne håndtere ubehagelige tanker og følelser. At træne sin mentale fleksibilitet giver en bedre mulighed for at leve et rigt, fuldt og meningsfuldt liv – et liv med adfærdsmønstre som passer til dine oprigtige værdier og mål i livet.

ACT – Acceptance and Commitment Therapy.

En af måderne, man kan træne sin mentale fleksibilitet er gennem metoden ACT – Acceptance and Commitment Therapy. ACT involverer seks centrale tankeprocesser, som har til formål at reducere fastlåste tankemønstre og udvikle mental fleksibilitet som færdighed. De 6 processer:

1 – Accept – at åben op

Når vi mærker ubehag er vores umiddelbare rektion tit, at forsøge at undgå eller at kæmpe imod. Det har ofte den effekt at opmærksomheden omkring disse tanker og følelser skærpes, og ubehaget omkring dem derved vokser.

I stedet for at kæmpe imod, kan du vælge at åbne op – Ved at acceptere de ubehagelige tanker og følelser der opstår i dig, bruger du mindre energi på dem.

Paradoksalt nok mister de deres magt, når du accepterer dem – de bliver mindre ‘vigtige’ for dig.

Perioden op til eksamen er ofte mere ubehagelig end selve eksamen. I perioden op til bruger du lang tid på bekymringer eller på at undgå at bekymre dig. Det kan være udmattende eller angstprovokerende. Hvis du i stedet formår at acceptere at eksamen kommer uanset dine bekymringer, vil du i samme periode bedre være i stand til at lægge bekymringerne til side. Lad tanker være tanker og accepter, at du ikke kan gøre noget ved at eksamen er lige om hjørnet.

2 – Defusion – adskil dig fra dine tankemønstre

En anden tendens vi har er, at identificerer os med vores tanker. Fx. når vi antager at kende andre personers tanker os om selv. Eksempel, en person kigger så mærkeligt på mig, hun må tro jeg ingen tøjstil har, siden hun stirrer sådan.
Men tankerne i vores hoved er kun ord og billeder, som vi har hentet fra verden omkring os. Det er ikke fakta eller dit sande jeg.

Ved af adskille dig fra dit tankemønster, skaber du en vis afstand mellem din bevidsthed og dine tanker. På den måde tager du dem let og ikke bliver fanget i uhensigtsmæssige tankemønstre..

Derfor, når en tanke dukker op (god eller dårlig), se den – accepter den – og lad den gå, da det kun er en tanke – det er ikke din bevidsthed.

3 – Vær til stede i nuet

Mange af os bruge en uforholdsmæssig stor del af vores tid, på at gruble om fortiden eller bekymre os om fremtiden – unødvendig bekymring. Derudover gør vi ofte som vi plejer, hænger fast i ‘autopilot’, hvor vi handler ubevidst ud fra fortidens gamle mønstre.

Prøv i stedet at være til stedet i nuet. Kontakt det øjeblik, der sker lige nu og bring din bevidsthed ud af fortiden eller fremtiden. Fx. sidder du til middag med en god ven, men alle dine tanker er på opgaven i skolen i morgen. I stedet for at være sammen med din ven og nyde hinandens selskab.

Gamle mønstre og tænkning kan også sætte sig uhensigtsmæssigt i din bevisthed. Fx. hvis du har en alt for negativ ‘indre kritiker’, der konstant fortæller dig, at du ikke er god nok. Så hænger du fast i den fortid, i stedet for at nyde nuet hvor du fx. sammen med ven kær ven, som elsker dig lige som du er. Så kig op og være i nuet.

4 – Selvbevidsthed

Igennem hele livet gennemgår vi faser, oplevelser og skift i livet med hver deres udfordring og glæde. Livet ændret sig, det eneste der er konstant – er din bevidsthed. Den del af dig, der er opmærksom på dine tanker, følelser og handlinger i et givet øjeblik.

Det bevidste dig, har været der hele dit liv. Tænk over det på denne måde: Når du passerer gennem livet, går du fra et lille barn til et barn, til en teenager, til en voksen, til en ældre person, din krop vil ændre sig, dine tanker vil ændre sig, og dine roller vil ændre sig, men der er et aspekt af dig (et iagttagende selv), der forbliver konstant hele vejen igennem.

Ved at iagttage dig selv fremfor at sidde fast i disse skift, opnår du større mental fleksibilitet.

5 – Værdier – ved hvad der er vigtigt

I hverdagens tummerum, kan vi hurtigt glemme, hvad der rent faktisk er vigtigt for os. Når vi glemmer, hvad der er vigtigt for os, ender vi i uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og tankemylder.

Derfor handler det om at identificere, hvad der er vigtigst for dig, og derefter bruge denne viden til at guide dig i det daglige liv. Du kan se det som dine kerneværdier – din rettesnor for livet. Kerneværdier kan fx. være at give taknemmelig, lytte empatisk, leve modigt osv.

Brug disse spørsmål til at blive klogere på dine værdier:

‘Hvad vil du huskes for ved din begravelse?’

‘Hvad vil du have din nekrolog til at sige?’

‘Dybt nede, hvad betyder virkelig noget for dig i det store billede? ‘

‘Hvis du allerede havde en milliard i banken, hvordan ville du bruge din tid?’

Kort sagt er dine værdier som et kompas, der peger på dit sande nord, giver dig retning og giver vejledning til daglig handling.

6 – Forpligtet handling – gør hvad der skal til

Et kompas er ikke til meget gavn, hvis du bliver hjemme og stirrer på det hele dagen. Derfor bør man også leve efter sine værdier, selvom det i starten kan være smertefuldt, ubelejligt eller ubehageligt at gøre det. At leve i overensstemmelse med dine værdier, kan være at sige nej til ting og sandsynligvis ikke give dig stor tilfredsstillelse på kort sigt.

Fx. hvis du bliver inviteret til et foredrag en søndag aften. Selv om det er et spændende foredrag takker du nej, da en af dine værdier er, at være sammen med din familie søndag aften.

I øjeblikket er det måske irriterende, at du ikke kan komme med. Men på den anden side, er du tro mod dig selv, og gør hvad der skal til, for at du kan leve et liv, der på længere sigt måske føles mere meningsfyldt for dig.

De 6 kerneprocesser spiller sammen

Selvom de seks kerneprocesser er her står adskilt, er det vigtigt at huske på, at de hænger sammen. Tænk på dem, som seks facetter af en ‘mental fleksibilitetsdiamant’, i samspil med hinanden. For eksempel kan du ikke tage engageret handling (6), medmindre du er klar over dine værdier (5), og det er vanskeligt at øve defusion (2), medmindre du er i stand til at kontakte det nuværende øjeblik (1).

Ved at mestre alle 6 processer, vil du være i stand til at opnå større mental fleksibilitet og blive bedre i stand til at stå sikkert i dit eget liv.

Derfor er ACT en metode, vi anvender i høj grad hos Klinik Socius.

Hjælp til unges trivsel i en coronatid

En “How to”-guide fra Klinik Socius.

Unges trivsel styrtdykker under covid. De viser tegn på belastning, tristhed og svær mistrivsel som følge af nedlukningen, de ikke kan se en ende på. Nogle unge trives i de hjemlige rammer med online undervisning. Mange andre derimod savner hverdagens rutiner og sociale relationer. Corona rammer os individuelt på forskellig vis – det gælder også de unge.

Vi vil rigtig gøre noget, hjælpe jer og støtte jer i denne anderledes tid. Derfor her 3 gode råd til at øge trivsel.

3 råd til at øge trivsel

1 – Hold kontakten

Social kontakt er vigtigt. Gåture med gode venner, eller følelsen af at give noget til andre. Det kan være et gruppe opkald på telefonen, en virtuel video aften eller bage kage til klasselæren.
IG træner vi i Klinik Socius sammen, hver for sig 3 gange i ungen.

2 – Planlæg din dag

Struktur og planlægning er din ven! Ved at planlægge din dag, får du en større forudsigelighed og det bliver lettere for dig at adskille fx. skole og fritid eller hverdagen og weekenden. Planlæg faste rutiner for skole/studie tid, træning, hobbyer, samt sociale aktiviteter og familieliv. Få inspiration fra andre på vores IG profil – Klinik Socius.

3 – Træn både krop og hjerne

Fysisk aktivitet og mentale udfordringer er med til at skabe balance. Brug energi og få energi og gør noget som gør dig glad.
Kom ud i den friske luft, og skift mentalt fokus, så du renser hjerne og gør plads. Det kan også være du lærer at spille på et nyt instrument eller forsøger dig med Paddletennis. Vælg noget som er sjovt og udfordre dig, på den gode måde.

Se også denne pjece fra SST her. Lad os sammen værne om vores trivsel i denne anderledes tid.

5 anbefalinger til online undervisning

Online undervisning er blevet det nye hverdag. Nogen trives i det hjemlige rammer. Mange unge derimod savner hverdagens rutiner, samvær med andre unge, og kæmper med at koncentrere sig om undervisning online. Unge oplever, at online undervisning specielt udfordre dem med:

  • Fastholde koncentrationen i længere tid, da skiftene i undervisningsformen typisk er færre end ved klasseundervisning. 
  • Deltager lige så aktivt som vanligt i det mundtlige arbejde, da opmærksomhedsmæssige udfald ofte forekommer hyppigere end ved klasseundervisning. Eleven mangler typisk energien og samspillet i interaktioner fra medstuderende og underviser. 
  • Selvstændigt at skabe struktur og overblik over både materialet men også IT-værktøjer og dagsprogram. I klasseundervisning er eleven ofte hjulpet af at kunne spørge, eller ’gøre som de andre’. 
  • Føle sig sikker på hvad der forventes af elevens performance. Der er ofte forbundet ret udtalte angstreaktioner/følelse af panik med denne usikkerhed. 
  • At spørge om hjælp da eleven både kan føle sig mere udstillet, eller have særligt vanskeligt ved at gøre opmærksom på sit hjælp-behov.
  • Tage brugbare notater på grund af de mange opmærksomhedsmæssige udfald. 

Derfor har vi udarbejdet 5 anbefalinger til at hjælpe jer undervisere, med at værne om de unges trivsel.

#1 – Feedforward
Udleveres undervisningsmaterialet på forhånd har eleven mulighed for at opleve en større tryghed ved stoffet og dagens program. Det er også muligt at kende de fagligt udfordrende elementer i dagens undervisning på forhånd, og derfor forberede sig på hvornår det er vigtigt at skærpe opmærksomheden. 

#2 – Fagmentor
Ved muligheden for at spørge 1-1 kan mange føle sig mere sikre, og dermed få større udbytte af den hjælp der bliver dem givet. 

#3 – Nødundervisning on-site
Ved muligheden for at sidde på skolen i mindre grupper kan opleves den samme (eller bedre) hjælp og støtte som opnås ved klasseundervisning. 

#4 – Pauser
Der vil forventeligt være behov for hyppigere pauser ved online-undervisning end ved klasseundervisning. Det kan her være en støtte at minde eleverne om at forlade skærmene, få noget at drikke/spise eller lidt luft – selv de voksne har gavn af en reminder?

#5 – Forslag til praktiske fag
Særligt de naturvidenskabelige fag kan være udfordrende at undervise og blive undervist i online. Konkrete anbefalinger til hvor man kan finde netop den biotop eller opleve det fænomen der er omtalt i dagens lektion, kan støtte elevens egen udførsel af de praktiske elementer.       

Nedsat appetit under medicinsk behandling

Har du svært ved at mærke sult?

Brug snack-listen her til at afhjælpe nedsat lyst mad.

Nedsat appetit kan være en udfordring i medicinsk behandling. Det optræder hyppigst i den medicinske behandling af ADHD/ADD, hvor vi som førstevalg bruger de central stimulerende præperater.

Derfor har vi på Klinik Socius udarbejdet starten på en liste med inspiration til håndtaske-handskerum-skoletaske-jakkelomme-venlige snacks. Denne er tænkt som en hjælp til dig der oplever nedsat appetit, som følge af din medicinske behandling.

Liste med inspiration til håndtaske-handskerum-skoletaske-jakkelomme-venlige snacks, til hjælp hvis du oplever du nedsat appetit som følge af din medicinske behandling.

Når jeg først spiser lidt, er det lettere for mig at mærk at jeg faktisk er sulten.

S, 18 år, i medicnsk behandling for ADHD